EGO cabin fra Cargotec

Cargotec har udviklet et innovativt og helt unikt kabinekoncept til deres trucks: EGO Cabin. Én grundkonstruktion, der kan ”klædes på” og tilpasses mange forskellige trucks og individuelle behov for indretning af førerpladsen. Fælles for alle kabineløsningerne er optimalt beskyttelse og perfekt arbejdsmiljø til truckføreren.

Cargotec har valgt Gibo som samarbejdspartner til plastinddækningen af kabinerne. Fra inddækning af stolper og tag, instrumentpaneler og lister til udvendige afdækninger og meget mere. – i alt mere end 35 forskellige plastemner. Når der som her er tale om mange forskellige emner, men i begrænsede mængder, er vakuumformet plast en effektiv og konkurrencedygtig løsning, bl.a. på grund af lave startomkostninger til værkstøjer. Samtidig er det er et fleksibelt og behageligt materiale med mulighed for flot finish i høj kvalitet.


Vægt på samarbejde og processtyring

Cargotec udvikler selv designet af emnerne, men lægger stor vægt på, at deres leverandør kan fungere som en sparringspartner, der kan hjælpe med at optimere designet og sikre effektive, ensartede løsninger, der lever op til Cargotecs høje kvalitetskrav. Det kan Gibo, der har har stor erfaring fra autobranchen og med at styre processer med mange emner i flere versioner og samtidig sikre præcise mål og ensartede produkter af høj kvaltet fra gang til gang.